Fribilletter i Safeticket

Du kan udstede fribilletter igennem billetsystemet på forskellige måder. Du kan selv vurdere, hvad der vil fungere bedst. Hvis du skal udstede mange fribilletter til mange forskellige personer, vil det give dig mindre arbejde, at lade billetkøberen selv hente billetter via en kode. 

Det vigtigste for at billetkøberen får fribilletter er, at prisen er 0 kr., og der er sat flueben i, at billetgebyret er skjult

Opsætning af fribilletter

Salg i døren med en ny billettype

Først skal du oprette en ny billettype. Gå til Opsætning -> Arrangementer. Her er det nemmeste at kopiere din eksisterende billettype (brug kopier-knappen til højre for din billettype), så den har næsten samme indstillinger, som din almindelige billet. Rediger billettypens synlighed til kun at være synlig i salg i døren, sæt prisen til 0 kr. og skjul billetgebyret. Du kan evt. skrive i billettens navn, at det er en fribillet, hvis det skal fremgå tydeligt på selve billetten, at det er en fribillet. Gem billettypen.

Gå nu til Funktioner -> Salg i døren og vælg hvor mange billetter du vil udstede af din fribillet til 0 kr. ud for dit arrangement. 

Hvis du indtaster kundeoplysninger og indtaster modtagerens oplysninger, bliver fribilletten sendt direkte til modtageren. Se mere om forløbet med at udstede billetter her

Salg i døren med rabatkode

Du kan vælge at lave en rabatkodetype, der giver 100% rabat og skjuler gebyret på din eksisterede billettype. Se under Rabatkoder – Fribilletter udgave 1 hvordan du sætter selve rabatkodetypen op til det.

Når rabatkodetypen er sat op, skal du gå til Funktioner – > Salg i døren. Find dit arrangement og indløs rabatkoden lige ovenfor hvor du vælger antallet af billetter for dit arrangement. 

Vælg hvor mange billetter du vil udstede af din fribillet til 0 kr. ud for dit arrangement.

Hvis du indtaster kundeoplysninger og indtaster modtagerens oplysninger, bliver fribilletten sendt direkte til modtageren. Se mere om forløbet med at udstedet billetter her

Modtager henter selv m. rabatkode på eksisterende billetype

Hvis modtageren selv skal hente billetterne online, skal du koble en billettype til den eksisterende billettype, hvor rabatten giver 100% rabat og skjuler billetgebyret. Se under Rabatkoder – Fribilletter udgave 1 hvordan du sætter selve rabattypen op til det. Hvis du kun giver det antal klip, som modtageren må få af billetter, kan de ikke hente flere billetter end tiltænkt. 

Når det er gjort, sender du selve koden og evt. link til arrangementet, og så kan modtageren selv indtaste sine oplysninger. 

Modtager henter selv v. at låse op for ny billetype

Alternativt kan modtageren også hente billetter fra en ny billettype, hvis du gerne vil have skarpt/tydeligt opdelt, hvad der er fribilletter og hvad der er almindelige billetter, eller hvis der skal stå fribillet på selve billetten. Rabatkoden bruges som en “oplåsningskode” for fribilletten. Følg dokumentationen for sætning af rabatkodetypen Fribilletter udgave 2.

Det nemmeste er nu at kopiere din eksisterende billettype (Opsætning -> Arrangementer -> tryk på kopier-knappen til højre for din billettype), så den har næsten samme indstillinger, som din almindelige billet. Sæt billettypens synlighed til kun at være synlig ved brug af rabatkode, sæt prisen til 0 kr. og skjul billetgebyret. Du kan evt. skrive i billettens navn, at det er en fribillet, hvis det skal fremgå tydeligt på selve billetten. Husk at tilføje rabatkodetypen til billettypen. Gem billettypen.

Når det er gjort, sender du selve koden og evt. link til arrangementet, og så kan modtageren selv indtaste sine oplysninger.